Med de røde heste i sneen

09 Januar 2010

Sne til Midt- og Vestjylland

Efter vores landsdel blev ”snydt” for den store omgang sne inden jul 2009, så faldt der mandag, tirsdag samt onsdag i uge 1 store mængder sne, op til 42 cm på vores egen.

Sne, sne og atter sne. Både nord for Skive i Salling, og syd for Skive væltede det ned med sne i starten af uge 1.

Dette har betydet at kommuner, entreprenør samt maskinstationer har haft travlt i snemasserne i ugen der er gået.

På Rønbjerg Maskinstation syd for Skive, er det de røde hestekræfter fra CaseIH der sørger for at holde veje samt pladser ryddet for sne.

Rønbjerg Maskinstation råder over fire CaseIH traktor. Fra højre ses CaseIH Puma 225 CVX fra 2009 med spidsplov, herefter to CaseIH MXM 155 Pro fra 2006 og til sidst en CaseIH MXM 155 med frontlæsser fra 2003. Puma’en og den ene MXM er desuden udstyret med frontpto. Alle traktor er naturligvis leveret af Salling Traktorservice A/S.

Rønbjerg Maskinstation køre blandt andet for HedeDanmark med sneplov. Da HedeDanmark passer parkeringspladser hos Lidl og Aldi supermarkeder i store dele af Danmark, er det Rønbjerg Maskinstation, som står for rydning hos disse i Skive. Billedet her er fra en tidlig morgen ved Lidl i Skive, hvor den ene CaseIH MXM 155 Pro, netop har ryddet parkeringspladsen ved butikken.

Sandvognen som er efterspændt CaseIH MXM med frontlæsseren bruges til at strø sand på mindre veje samt pladser. Når det fryser så hårdt som det gør i disse dage hjælper salt ikke meget, og derfor er sand en rigtig god løsning på de glatte veje.

Rønbjerg Maskinstation er godt tilfredse med de røde heste. Til trods for at CaseIH MXM 155 traktorerne er af en ældre serie, så er maskinstation rigtig godt tilfredse med en den utrolig driftsikker traktor, som er let at sætte sig ind i og køre. Til trods for at transmissionen er en semi powershit transmission med gruppe A, B og C, så kan gruppe skiftene let gøres uden brug af kolbing, men med en knap bag på gearvælgeren. Det gør, at man faktisk kan bladre igennem de 16 fremadgående gear med tommeltotten.

Se mere om Rønbjerg Maskinstation på deres yderst velbesøgte hjemmeside: www.ronbjergmaskinstation.dk

Billedet her er fra fredag eftermiddag den 8.januar 2010, og bevidner om så nogenlunde farbare veje. Det ses tydeligt hvor meget sne der er faldet, og det gav ikke kun problemer i vores område. Store dele af Nordjylland var også helt lukket til, og Ålborg lufthavn lukket for al trafik tirsdag eftermiddag. Slagterier i Jylland har også kørt på reduceret kraft da medarbejder ikke har kunne nå frem på arbejde, og så er tag kollapset på svinestalde i Nordjylland – jo sneen giver hurtigt vanskeligheder rundt omkring.

Godt der er blevet lidt mere roligt på den front nu, og 5-døgn skemaet på DMI lover heller ikke nedbør lige foreløbigt…

 

NyhedsarkivNyhedsarkiv

Husk at besøge for nyhedsarkiv for nyheder af ældre dato...

Gå til nyhedsarkivet