Salling Traktorservice udvider salgsområdet

25 Februar 2010

Salling Traktorservice udvider salgsområdet
Ny CaseIH forhandler i Thy, Mors, Lemvig og Struer. Med øjeblikkelig virkning tilbyder Salling Traktorservice A/S nuværende og nye kunder til CaseIH service og salg i et meget større område.
Vi overtager CaseIH forhandlingen fra Sydthy MaskinCenter A/S.
Kunderne med CaseIH maskiner i Thy, på Mors, omkring Lemvig og Struer behøver ikke at bekymre sig om hvem, der fremover kan servicere dem på en kvalificeret måde.
- Det kan vi, siger Peter og Helle Nielsen.
De er indehaver af Salling Traktorservice A/S i Spøttrup, som er en moderne maskinforretning med 21 dygtige medarbejder.
- Vi har mange års erfaring med såvel traktorer, mejetærsker og pressere fra CaseIH, konstaterer de.
Forhandlingen overtages fra Sydthy MaskinCenter A/S, som har indstillet sin virksomhed for nylig.
Salg og service
Hos Salling Traktorservice A/S er kunderne i centrum.
- Vi ønsker at leve op til de forventninger om kvalitet, som nutidens og fremtidens kunder med rette har til os, forklarer de.
Fra de moderne lokaler med et stort velindrettet værksted, en stor landmandsbutik og udstilling af landbrugsmaskiner vil Helle og Peter Nielsen fremover tilbyde såvel salg som service af CaseIH.
Udover CaseIH forhandler de en række fabrikater af redskader og mange mindre have- og markmaskiner.
Hvordan de fremover til komme tættere på kunderne i det udvidede område, har de endnu ikke afklaret.
- Men når vi er klar med en løsning, vil vi orientere om det, siger de.

NyhedsarkivNyhedsarkiv

Husk at besøge for nyhedsarkiv for nyheder af ældre dato...

Gå til nyhedsarkivet