CVX - legende let

12 November 2010

CaseIH CVX – legende let
Salling-traktor.dk – Nordvestjysk-traktor.dk
Iglsø Fællestald i Fjends, har tre traktorer i maskinparken der har trinløs transmission – to af dem er CaseIH CVX– og dette er der en klar årsag til
Flemming Nielsen, her med datteren Kathrine Nielsen ved siden af Iglsø Fællesstalds CaseIH CVX 195
”Det er lige så enkel som at køre i radiobil” slår Flemming Nielsen fast med syv tommer søm.
Ordene er klare og enkle – ligesom CaseIH CVX-seriens opbygning.
Flemming Nielsen er godt tilfreds med de to CaseIH CVX’er der husere i hans og Johannes maskinpark ved Iglsø Fællesstald I/S, ved Iglsø i Fjends, syd for Skive.  Det drejer sig om en CVX 195, samt en CaseIH CVX1170.
”De er helt klart enkelt bygget op, og jeg kan sætte hvem som helst afsted i denne traktor - det er lidt ligesom at køre radiobil” fortæller Flemming Nielsen.
Flemming Nielsen og Johannes Have Pedersen, som ejer Iglsø Fællesstald I/S, driver 450 ha jord, og har 500 malkekøer. Gården klare selv langt de fleste opgaver i marken. Maskinstationen klare opgaver som møgspredning, sprøjtning, samt kørsel med selvkørende snitter, når der ensileres græs, helsæd samt majs. Iglsø Fællesstald råder selv over både såmaskine, butterfly, rive, gyllevogn, silosvans samt frakørselsvogn. Dog kommer maskinstationen ofte med to selvkørende snitter, og supplerende grej til ensilering, så der sker noget i en fart, når der skal ensileres.
Markplanen 2010 består af 210 ha græs til slet, 200 ha med majs samt 40 ha med korn.

CaseIH CVX 195 tager endnu en vending med den 8 furet Kvernelandplov 
Da vi besøgte Iglsø Fællesstald I/S i foråret 2010, havde Flemming Nielsen gang i pløjning til majs med CVX 195 og 8 furet Kverneland PB plov nær Mønsted i Fjends.
”Økonomisk set har det været svært at mærke, at vi har haft de to CaseIH CVX’er” fortæller Flemming Nielsen, ”Vi har nemlig ikke kostet mange kroner på dem, da de er rigtig driftsikre”.
Den økonomiske fordel i CVX-serien kommer også til udtryk i brændstoføkonomien, som ifølge Flemming Nielsen, også er i den lave ende.
”Den trinløse transmission gør, at traktoren kører 100 procent økonomisk hele tiden, med det laveste mulige omdrejninger på motoren, og for tiden er diesel en dyr affære, så det er klart en fordel” fortæller Flemming Nielsen, mens CVX 195’eren og den 8 furet plov får vendt jorden med en hastighed på 9,5 km/t og kun 1650 omdr/min på motoren.
”Det er selvfølelig forholdsvis let sand det vi køre på i dag, men jeg syntes alligevel, at det er flot CVX’eren kan klare pløjningen ved denne hastighed” erklære Flemming Nielsen, mens endnu en vending tages med trækket.
Højre armlæn er omdrejningspunktet
Fra højre armlæn styres næsten alle af traktorens funktioner.
”Det er dejligt, at have alle knapper lige ved hånden” fortæller Flemming Nielsen, og viser, hvordan alle knapper sidder let tilgængelige inden for rækkevidde af føreren.
”Ved kørsel med ploven her, skal hånden ikke bevæge sig meget rundt, for at styre de forskellige funktioner” forklarer Flemming Nielsen, og nævner også, at alle displayvisninger er samlet i højre hjørne-stolpe, bestemt også er en behagelig ting i det daglige. På den måde, er der ingenting der tager udsynet foran rattet.
Alle oplysninger fra traktoreren er samlet i højre A-stople - akkurat som i de nye Puma, Magnum, Maxxum samt Stiger
Vitalijus med majssåmaskinen
Vitalijus foran Iglsø Fællestalds CVX 1190 med den 6 rækket Gaspardo såmaskine
Iglsø fællestald havde også gang i såning af majs med deres 6 rækket Gaspardo majssåmaskine, da vi lagde vejen forbi på en forårsdag i 2010.
Det er Vitalijus fra Lithauen der er chauffør på majssåmaskinen, som Iglsø fællestald har i samarbejde med en økologisk mælkeproducent. Vitalijus har været ansat hos Iglsø Fællesstald i tre år, men har dog været i Danmark i nogle flere år.
Iglsø Fællestalds CaseIH CVX 1190, som Vitalijus her sår majs med, har beslag til frontlæsser, og bruges derfor også til de mange gøremål med frontlæsser på gården.
En alsidig traktor, der også kan bruges i marken, er en klar fordel, og den trinløse transmission, er også en behagelig detalje til frontlæsserarbejdet.

NyhedsarkivNyhedsarkiv

Husk at besøge for nyhedsarkiv for nyheder af ældre dato...

Gå til nyhedsarkivet