Med Magnum og Kverneland på efterårsarbejde

23 Januar 2011

Med Magnum og Kverneland på efterårsarbejde

Salling-traktor.dk – Nordvestjysk-traktor.dk

Hos Næsbækgaard og Nørkjær ved Jan Have, er det Case IH Magnum der hersker i maskinhuset og på marken. På en travl efteråresdag besøgte vi Jan Have og hans markmand, Brian Have, for at høre lidt om deres erfaringer med Magnum-serien fra USA

Jan Have, fanget midt i såarbejdet i september måned 2010

Jan Have råder over to Case IH Magnum - en Magnum 255 og en Magnum 310. "Jah, de klarer mere eller mindre alle markopgaverne, som omfatter pløjning, såning, gyllekørsel samt kornkørsel" fortæller Jan Have fra føresædet på Magnum 255 med den 4 meter Väderstad Rapid på slæb, så støvet danser omkring.

Såmaskinen sørger for den rette dybde

Jan Have driver gårdene Næsbækgård, nær Krejbjerg i Salling og Nørkjær nær Rønbjerg, syd-vest for Skive. Der er ialt en årlig produktion af 730 søer og 21.000 slagtesvin.

Ja, faktisk indeholder maskinlisten også en ældre Valtra samt en Case IH MXU 125, men det er hovedsageligt Magnum'erne der kører i marken, og der er nok at gøre til de to traktorer. Til gårdene hører der nemlig 490 ha. jord, hvoraf de 450 ha bliver dyrket. Disse er fordelt med 300 ha hvede, 25 ha vinterbyg, 25 ha rug samt 100 ha med vårbyg. "Arbejdet i marken fortager vi selv, dog med hjælp fra Rønbjerg Maskinstation, når vi ikke helt selv kan følge med" fortæller Jan Have, mens han lader fingerne glide hen over 'klaviaturet' med hydraulik i Magnum'en, og såmaskinen nok engang sænkes til et nyt træk på marken.

Det er hvede der sås, og sorten er Herford med en udsåsmængde på 190 kg/ha. Såmaskinen - en Väderstad Rapid 400 S, er Jan Have i øvrigt rigtig godt tilfreds med.

"Den kan uden problemer så i alle jordtyper" fortæller Jan Have, som virkelig HAR alle jordtyper - næsten. Hans marker breder sig nemlig fra den lave ende af JB skalaen til JB 11 - ligefra sandjord til humusjord. "Det er lige meget hvad jord vi kører i - så placerer Väderstad'en altid kornet i den helt rette dybde" fortæller Jan Have, og forsætter "Husmus jorden kan ellers godt være et problem for mange såmaskiner at så i, da jorden synker 15-20 cm, bare på grund af traktorens vægt". Jan Have kan også fortælle, at det plejer at give på den gode side af 10 tons pr. ha. i hvede på disse jorder. "Vi plejer dog at køre med mellemhjulspakkeren på Väderstad'en hævet, når vi begiver os ud på denne jord, da jorden er nemt at 'slæbe med' og stoppe op foran pakkeren. Men Väderstad såmaskinen er heldigvis ligeglad med, om mellemhjulspakkeren er sunket eller ej - kornet er placeret i den helt rette dybde i hele den 4 meters arbejdsbredde alligevel."

Magnum - den lette køreoplevelse

På marken, lige ved siden af, kører Brian Have og pløjer med bedriftens Magnum 310.

Case IH Magnum 310 og Brian vender jorden med en 7 furet halvbugseret Kverneland risteplov, og får hjælp af en 5 furet liftophængt Kverneland plov. Det er Frank Jessen, der kører med den 5 furet plov. Ja, det er faktisk Rønbjerg Maskinstation der hjælper med pløjningen denne fredag eftermiddag i september.
Frank Jessen er mælkeproducent og planteavler i Ørum, øst for Skive. Han arbejder meget sammen med Rønbjerg Maskinstation, og kører her med egen traktor og pløjer. Frank Jessen fik nemlig leveret en Case IH Puma 180 CVX i sommeren 2010 fra Salling Traktorservice.
De to Case IH traktorer og Kverneland plover, kan snart få vendt noget jord - men stykket de kører på, bag gården Nørkjær, har også en størrelse på 65 ha.
De to røde Case IH traktor med hver sin røde Kverneland plove, arbejder i den jyske muld 
Begge traktorer er godt på arbejde! Det er nemlig noget virkelig leret jord der køres på, og ikke nok med den hårde jord, så er marken tilmed også temmelig bakket. 
"Marken her er et godt eksempel på, at det simplthen er nødvendigt med Magnum'erne for os. Vi har brug for de mange hestekræfter til de mange bakker" fortæller Jan Have, mens vi ser de to røde traktorer og ploverne tager endnu en vending på forageret.
"Magnum'erne tiltaler os rigtig godt" konstatere Jan Have, "de er enkelte at kører, har en god stor kabine, og et rigtig godt udsyn." Ja, så let kan det beskrives. Ligeså let som Magnum'erne er at kører. Den fuld powershift-transmission er let at bruge, og med et overgear sparer de også på brændstoffet ved vejtransport.

Forhandleren vægter højt

Når Jan Have vælger traktormærke, sker det dels efter, hvad de forskellige traktorproducenter kan levere, men også efter om forhandlernettet er i orden.

"Servicen er i top fra Salling Traktorservice, der får vi hvad vi forventer af en forhandler" fortæller Jan Have, som pointere hvor vigtigt det er, at forhandleren er klar, når der er sæson for de enkelte arbejdsområder i marken. "At man kan ringe til Salling Traktorservice alle ugens 7 dage, er en stor tilfredshed" slår Jan Have fast. I dag betyder det rigtig meget, at forhandleren kan levere denne service, og bakke op om produkterne, også efter de er solgt, så kan det næsten være ligemeget, hvordan traktoren ser ud.

Salling Traktorservice er også geografisk godt placeret lige mellem de to gårde som Jan Have ejer - dette gør det også utrolig let, da man flere gange dagligt kommer forbi.

"Næste større investering bliver nok autostyring" fortæller Jan Have, "Väderstad-såmaskinen arbejder bedst ved høje hastigheder - og dér ville det være rart, hvis autostyring kunne tage over, det vil helt sikkert også spare os for noget tid i marken." fortæller Jan Have, mens computeren til Väderstad'en i kabinen tæller endnu en hektar ind.

Jan Have køre for øvrigt også med Case IH mejetærsker - en 9010 Axial Flow med 30 fods skærebord. Den er årligt over knap 500 ha, da der også høstes for et par naboer.

NyhedsarkivNyhedsarkiv

Husk at besøge for nyhedsarkiv for nyheder af ældre dato...

Gå til nyhedsarkivet