Maskinbladet PowerGear prøvekører...

10 Februar 2011

 Artikel fra Maskinbladet, 14. januar 2011. Skrevet af journalist John Christensen. Alle rettigheder forbeholdes Maskinbladet.

www.maskinbladet.dk

En kampvogn på hjul

Som de første i Europa har PowerGear testet Steiger 450 - en ærke-amerikaner på både godt og ondt med masser af hestekræfter

 

Af John Christensen

Fire lige store hjul, rigeligt med hestekræfter og godt med tyngde. Det er opskriften på det maskineri, vi har fået med i marken i denne udgave af PowerGear. Som de første i Europa har vi fået mulighed for at teste et eksemplar Case IH's helt nye serie af Steiger-traktorer - og et eksemplar på hjul vel at mærke.

'Velkommen ombord', tænker jeg lidt ved mig selv, da jeg stiger op i styrehuset på toppen af Steiger 450. Den 12,9 liters store motor yder ved maksimal effekt hele 501 hestekræfter. Så der er lidt at gøre godt med under den røde motorhjelm. Og den trækker stort set ubesværet den 8,2 meter brede Väderstad Carrier, der er spændt efter.

Man kan mærke med det samme, at traktoren er en stor slider, og at der er skal rigtig meget til for at kvæle det røde kraftcenter.Hvad er der sket af ændringer i forhold til tidligere? Udadtil ligner Steiger 450 de tidligere Steiger-traktorer på nær de ændrede modelbetegnelser, affjedring af kabinen og minimale ændringer i designet. Det er i det indre, der er mest nyt.

Cummins-motoren er skiftet ud med en motor fra Fiat Powertrain for at opfylde de nyeste emissionskrav. Traktoren kræver nu AdBlue, og det kan man hælde på både fra venstre og højre side af kabinen, da der er to studser ned til tanken.

Let at lege med

I kabinen er der sket det, at MultiController-armlænet har fundet vej til den store Steiger. Armlænet kender vi fra Puma CVX, og foruden en lille designmæssig detalje og lidt færre knapper på armlænet ? knapper til firhjulstrækket og affjedring af forakslen - er armlænet nøjagtig identisk med Puma?ens og de nye Magnum-traktorers armlæn. Håndgassen sidder i joysticket, der ligger, som altid, fristes jeg til at sige, godt i hånden. Og det er også i joysticket, jeg skifter op og ned mellem gearerne.

Vi har i tidligere test gået i dybden med armlænet, så denne gang vil jeg blot konstatere, at det fungerer uden problemer.

For første gang får jeg også lov til at lege med AFS 700 Pro-skærmen, der afløser AFS 600. Skærmen har fået et tiltrængt løft, og

 man kan mærke, den arbejder væsentligt hurtige end hidtil, selvom hele menu-strukturen er den samme som hidtil.

Det er rigtig godt, for der er ikke noget værre end følelsen af en ?lang? reaktionstid, fra man trykker på en knap, til der sker noget. Skærmen kan nu også kobles til videokameraer. Og billedet fra kameraerne kan ses på en del af skærmbilledet samtidig med, at man kan se andre af traktorens funktioner.

Helt som tidligere kan man stadig selv opbygge sit eget skærmbillede, hvor man vælger, hvilke informationer, der skal vises på hvert af de i alt seks skærmbilleder.

Men man skal nogle gange holde tungen lige i munden for at navigere rundt i de mange funktioner, fordi skærmen kan så meget. Det kan være lidt svært at at holde styr på eksempelvis markdataene og få sat nye opgaver i gang. Det er i mine øjne lidt uoverskueligt. Men mere erfarne brugere, der benytter dataopsamlingen regelmæssigt vil sikkert have lettere ved det? håber jeg.

Ikonerne til foragerautomatikken er blevet opgraderet. Men netop foragerautmatikken fik vi ikke lejlighed til at afprøve. Testeksemplaret er nemlig én ud af ganske få håndbyggede prototyper, idet den egentlige produktion ikke er gået i gang. Og på prototypen var foragerautomatikken endnu ikke til rådighed.

Det, at menuerne og selve opbygningen i den nye terminal er identisk med tidligere, er i mine øjne et stort plus.

For se t i et lidt større perspektiv, er det nu ikke længere betjeningen i kabinen, der afholder piloter fra at køre med store og små modeller af traktorer. MultiController-armlænet og en identisk menu-struktur i alle Case IH?s skærme kan man i dag nemlig få på Case IH-traktorer fra godt 100 hestekræfter og op til den største Steiger med 669 hestekræfter (maks. effekt).

En rigtig amerikaner

Dermed ikke sagt at den knækstyrede Steiger er det samme at køre som en mindre Maxxum ? langt fra. For det første skal man lige vænne sig til, hvordan en knækstyret traktor arbejder, og for det andet er Steiger ærke-amerikansk ? på både godt og ondt.

Tilbage i 1986 køber Tennenco, der på det tidspunkt ejer Case, amerikanske Steiger, og traktorerne bygges i dag stadig på de samme Steiger-fabrikker, der blev opført tilbage i 1974.

Og jeg skal ikke køre ret længe med traktoren, før jeg bliver mindet om, hvor Steiger?en har sin oprindelse fra. I kabinen er der masser af luksus. Der er blandt andet lædersæde med varme, passagersæde i læder, masser af plads i kabinen og rigelig plads til at lægge ting på og i. Jeg føler mig virkelig godt til rette.

Transmissionen er stadig den samme 16 trins powershift-transmission. Og typisk amerikansk er der kun to bakgear. Det betyder med andre ord langsom bak ? eller hurtig bak. Ikke så mange dikkedarer.

Men et minus er, at der ingen gaspedal er. Den er sparret væk, eftersom det sjældent er nødvendigt i USA, hvor maskinerne kører i uendeligheder på én enkel mark med konstante omdrejninger. Men i Europa ? og specielt med den tanke at traktorenskal kunne køre på landevejen i Danmark ? så savner jeg pedalen, når jeg kører. Især under transport virker det lidt forkert at skulle give gas med kørehåndtaget.

Kabinen har efterhånden nogle år på bagen, og igen skinner det amerikanske og de store marker igennem. "Det skal gå fremad - og i øvrigt uden nogen form for forhindringer forude under kørslen". Det har jeg følelsen af, designerne har tænkt. For udsynet fremad er ikke specielt godt.

De to forholdsvis store og dybe A-stolper foran i kabinen tager udsyn, og det bliver ikke bedre af, at indsugning og udstødning er placeret på hvert sit hjørne foran på kabinen.

Ligeledes oplevede jeg under testen gentagne gange at forruden reflekterede en del lys tilbage i ansigtet på mig.

Det var værst i mørke, hvor jeg i forruden nærmest kunne se en del af arbejdslyset, der vender bagud mod redskabet. Om jeg blot har været uheldig, eller det er den lidt atypiske skrå indadgående vinkel forruden har fra top til bund, skal jeg ikke kunne sige.

Fra siden og bagud er udsynet på modsat vis lige så super godt, som udsynet fremad er dårligt. Jeg har et lækkert, næsten frit udsyn, og på den nye Steiger-serie er designet på brændstoftanken ændret, så den ikke længere skjuler for trækket.

Ergonomien er også i orden. Sædet fungerer fint og kan trods min højde på 1,70 meter sagtens indstilles tilpas til mig. Indstilling af rattet fungerer til UG. Via en pedal i bunden kan man hurtigt vippe rattet ned til den ønskede indstilling.

Smal ramme til landevejen

De tidligere serier har alle haft identisk chassis, men på den nye serie er der forskel. De tre mindste modeller har et såkaldt ?Small frame? chassis, mens de tre største har et kraftigere chassis, der er bredere.

Steiger 450 er den største af de ?små? modeller. Og selvom traktoren har en lidt smallere chassisramme i forhold til de største modeller i serien, så er det stadig en kæmpe af en traktor ? uden tvivl.

Men kombinationen af det smalle chassis og en traditionel hjulmontering gør, at traktoren er anvendelig på landevejen. Den er med 800 millimeter brede dæk omkring 3,1 meter bred. Som motorredskab må den ifølge Case IH køre på vej med et arbejdsredskab til og fra mark.

I Danmark arbejder Case IH på at få traktoren under 2,55 meter, så den kan indregistreres som traktor.

På de nuværende knækstyrede Steiger Quadtrac-traktorer er det lidt et ømt punkt, da disse modeller med bælter ikke må køre på landevejen på grund af den gældende lovgivning.

Hvis du har brug for effekt og vægt

Steiger 450 er i særdeleshed et specielt stykke køretøj. Og man skal have store maskiner for at have brug for den store og dyre traktor, der lander på den anden side af to millioner.

Den er beregnet til at slæbe og slæbe længe. Det måtte vi også sande da Landbrugets Traktorafprøvning testede traktoren. Prøvemesteren måtte give op ved omkring 1.440 motoromdrejninger, da momentet steg til over 4.000 newtonmeter på pto-udtaget.

Traktoren er med sine opdateringer i kabinen blevet mere brugervenlig, skønt der stadig er enkelte mangler.

Når det gælder service er traktoren ikke videre svær at have med at gøre. Olieskift på motoren sker for hver 600 timer, og for hver 50 timer er der 17 smørenipler, som skal smøres. Det er hovedsageligt i knækket. Dertil kommer 12 stk. ekstra, hvis traktoren er monteret med lift.

Kun det daglige tjek af motorolien er lidt mere besværligt, end man kunne ønske. Den store motorhjelm skal nemlig op, før man kan tjekke oliestanden. Til gengæld vipper motorhjelmen nu op på samme måde som de fleste konventionelle traktorer ? og ikke som tidligere, hvor den var hængslet fast i forenden af chassiset.

Lydniveauet i kabinen er over middel, men idet traktoren er en håndbygget prototype kan det have indflydelse på lyden. Derfor får Steiger 450 ikke minusser på det grundlag.

Lyden kommer ikke fra hydraulikken eller en trinløs transmission. Den kommer fra den villige motor ude foran. Og har du råd, arbejder de 500 hestekræfter hårdt og længe for dig.

Plusser

Udsyn bagud

Indstilling af rat

Adgang kabine

AFS 700 skærm

Generel komfort

Minusser

Udsyn foran

Mangler gaspedal

Reflekser i frontvindue

Kontrol af motorolie

Vinduesvisker i front

Se testfilmen fra Maskinbladet, klik HER eller på billeder herover

 

Computerne i hjørnestolpen er der stadig, men det er i MultiController-armlænet og den nye AFS 700 Pro-terminal, man har langt de fleste funktioner til rådighed.

Motorhjelmen skal åbnes for at komme til oliepinden. Og der er ikke for meget plads.

Man kan både fylde AdBlue på her på venstre side - eller på højre side af traktoreren ved at åbne den højre sideskærm under kabinen.

Steiger 450 er en rigtig amerikaner med masser af luksus i kabinen. Men desværre mangler der  en gaspedal, som kunne være rar at have - især under transport

Skueglas til hydraulikolie og påfyldning er under trappen til kabinen

Det forreste kølerelement kan lægges helt ned, så der er rigeligt med plads til at rengøre de bagerste kølere.

Med en egenvægt på små 18 ton kræver det solidt grej, hvis traktoren sidder fast. Den er som standard udstyret med en kæmpe stålwire, der er hæftet fast to steder under maskinen og går helt tilbage til knækket under traktoren.

Den store udstødning signalerer masser af hestekræfter. Men desværre tager den også udsyn fra chaufføren sammen med indsugningen i højre side.

For at klappe den forreste køler ned skal chaufføren fjerne to splitter.

501 hestekræfter ved maksimal effekt. Landbrugets Traktorafprøvning måtte opgive at holde den skærke amerikaner, da momentet steg til over 4000 newtonmeter ved godt 1.400 omdrejninger i minuttet på motoren.

 

 

 

NyhedsarkivNyhedsarkiv

Husk at besøge for nyhedsarkiv for nyheder af ældre dato...

Gå til nyhedsarkivet