PowerGear tester Case IH Magnum 340

28 Januar 2012

 En sværvægtscruiser

Artikel fra Maskinbladet, 25. november 2011. Skrevet af John Christensen. Alle rettigheder forbeholdes Maskinbladet.

www.maskinbladet.dk

En sværvægtscruiser

Der er masser af hestekræfter, og affjedringen er god. Man får fornemmelsen af amerikansk cruiser med Magnum 340, der dog halter lidt på foragerautomatikken

Der findes vel næppe en maskinstation, der kan sige sig fri for at have kigget med store øjne efter en Case IH Magnum på et eller andet tidspunkt i traktorens over 20-årige karriere. Modellen har lige fra begyndelsen været et synonym for masser af hestekræfter og en holdbar powershift-transmission, og Case IH lancerer stadig nye modeller af den røde Magnum. Det er lige præcis sådan én, vi sætter på prøve i denne udgave af PowerGear. Velkommen i kabinen på Case IH 340 Magnum.

I sommeren 2010 præsenterede Case IH den nye Magnum-serie, og i foråret 2011 begyndte modellerne at lande hos de danske forhandlere. Men hvad er så egentligt nyt på denne nye serie? Hvad kan Case IH blive ved med at forbedre?

Jo, der er faktisk en stribe af elementer, der er blevet ændret. En af de største ændringer er motoren, hvor en epoke med Cummins på 8,3 liter er slut til fordel for en motor på 8,7 liter fra Fiat Powertrain Technologies. Motoren benytter SCR-teknologi, hvilket betyder, at man skal fylde AdBlue på traktoren regelmæssigt. Men den nye motor betyder til gengæld også, at du kan køre 600 timer mellem hvert olieskift i stedet for tidligere 300 timer. For hver 600 timer skal du i øvrigt også skifte det lille AdBlue filter, som sidder ved tanken. Her sidder batterierne også.

Ligeledes har traktoren fået Case IH?s multicontroller-armlæn, som vi kender fra Puma CVX.

Med en nye Magnum i maskinhuset behøver du ikke stige og andre remedier til at nå op til luftfilteret. Det sidder nu placeret på højre side af traktoren i en rigtig behagelig højde. Og der kræves ingen værktøj for at afmontere filtret. Det kan ikke blive bedre.

Du skal heller ikke være bange for at lægge godt med vægt på bagakslen på Magnum 340. Bagakslen er nemlig gjort 15 millimeter tykkere i diameter i forhold til Magnum 335, som den nye 340 afløser.

Elegant stykke værktøj

Kabinen på den nye Magnum-serie er blevet affjedret, og det har bestemt ikke gjort den store traktor dårligere. Jeg er meget imponeret over, hvor let og elegant traktoren stryger af sted ud ad hullede grusveje og hen over ujævne foragere.

Der er et utrolig godt sammenspil mellem affjedringen af forakslen, kabineaffjedringen og ikke mindst førersædet. Samtidig går styringen let, og alle disse ting lagt sammen giver mig en følelse af en utrolig elegant traktor trods hele 395 hestekræfter og en kampklar egenvægt på den anden side af 10 ton.

Der er bare et eller andet flyder-gen over den røde, amerikansk-producerede Magnum ? uden tvivl noget, der kommer mig til gode, når jeg kører under transport. Omvendt mærker jeg lynhurtigt de mange hestekræfter, når jeg belaster den i marken. Traktoren, der på landevejen er from som et lam, bliver pludselig til et frådende monster med masser af moment.

På den nye Magnum-serie er selve rammen, som motoren ligger i, gjort bredere for at passe til motoren. Kølerpakken er også blevet større, og disse ting har ført til en række design-mæssige ændringer på traktoren. Kølerpakken sidder ude foran forhjulene, så der er blevet plads til to huller ind i siden, hvor forhjulene lægger sig ind mod, når chaufføren drejer rattet helt i bund. Det giver traktoren en ganske god venderadius trods dens størrelse.

Med kølerpakken helt i front er motorhjelmen gjort betydeligt bredere, jo længere man nærmer sig forenden. Det har sin pris, da jeg for eksempel ikke kan se frontliften fra kabinen. Og det var faktisk heller ikke muligt at se den vægtklods, vi havde monteret i frontliften ? med mindre jeg lettede mig fra førersædet. Og da traktoren er ret lang i forvejen skal man være meget opmærksom på det ? ikke mindst fordi frontliften er en fabriksmonteret Zuidberg frontlift, som stikker længere fremad i forhold til en egentlig integreret frontlift, der ofte er mere kompakt og tættere på traktoren.

Til gengæld er motorhjelmen meget smal ved kabinen, som giver et godt udsyn ned til begge sider af motoren.

Ventilatorstøj er værste fjende

Jeg føler mig som sagt rigtig godt tilpas i kabinen. Men ud over Multicontroller-armlænet er der som sådan intet nyt i den. Men den gør det stadig fabelagtigt.

Der er masser af plads, og komfort og ergonomi er i top. Rattet indstilles via en pedal i bunden. Når jeg træder den ned, kan jeg både forlænge ratstammen og vinklen på den. Og jeg har ingen problemer med at finde den korrekte kørestilling. Det er lækkert.

Jeg tester traktoren i marken med en otte-furet kærreplov fra Överum, der har været så venlig at stille ploven til rådighed. Og Magnum-traktoren trækker ploven ubesværet med en vis tilfredsstillelse fra føreren, må jeg sige.

Lydniveauet er dejligt lavt ? når ikke ventilatoren ude i front kører på fulde omdrejninger. For desværre er den elektrisk styrede ventilator programmeret til at køre med maksimale omdrejninger, så snart traktoren holder i tomgang, og de første 20-30 meter efter jeg har sat ploven i jorden og kører fremad. Hvorfor traktoren er programmeret til at lade ventilatoren køre med fulde omdrejninger i tomgang for derefter at falde drastisk efter et par minutter under arbejde, ved jeg ikke, men det er noget, som jeg tydeligt bemærker.

Med ploven i jorden og traktoren på arbejde målte vi et lydniveau på henholdsvis 71,9 og 68,2 dBA i kabinen. Så stor er forskellen, når kølervingen ude ved motoren kører ved maksimale omdrejninger kontra ved lav/normal hastighed. Og det er en skam, for når omdrejningerne efter nogen tid falder, er der en særdeles dejlig ro i kabinen.

At der er knald på ventilatoren i tomgang afslører vores lydmåler udenfor kabinen også. Den registrerer 92,2 dBA.

Foragerautomatik med begræsninger

I kraft af Multicontroller-armlænet følger der også en terminal med traktoren. Det er den nye AFS 700-terminal, der afløser AFS 600. Det er godt valg, for processoren er langt kraftigere i den nye terminal, hvilket gør, at den reagerer hurtigere og ikke fryser fast, når jeg foretager flere hurtige valg efter hinanden på den touch-følsomme skærm.

Selve brugerfladen fra tidligere er bibeholdt, så jeg skal ikke sætte mig ind i en helt ny måde at navigere rundt på. Det er rigtig rart, om end nogle punkter virker lidt komplekse for mig at finde ud af i Case IH-strukturen. Men det kan være et spørgsmål om erfaring.

For eksempel føler jeg, det kan være lidt svært at holde styr på de mange data, terminalen er i stand til at opsamle ? og ligeledes få dem slettet igen. Omvendt er der tonsvis af data tilgængelig, hvis brugeren ønsker det.

Det er også på terminalen, jeg kan følge med i min foragerautomatik. Den koder jeg ved at starte optagningen med et tryk på en enkel knap i armlænet. Men under testen fandt jeg ud af, at foragerautomatikken på Magnum-traktoren har sine begrænsninger.

Den kan maksimalt huske 30 funktioner, og det må da være rigeligt, tænker du sikkert. Men det er det faktisk slet ikke.

Når jeg kører med kærreploven, har jeg udtaget til selve kærre-vognen og den bagerste liftplov i flydestilling. Problemet er, at når jeg kommer til enden og hæver både vogn og plov, så registrerer foragerautomatikken, at kontakten, som jo står i flydestilling, flytter sig fra flydestilling til en aktiv funktion, videre til neutral og videre til en ny aktiv funktion, hvor jeg hæver ploven. Det bliver til i alt tre funktioner for at løfte kærre-vognen og tre funktioner for at løfte ploven. Og det gentager sig delvist, når jeg skal sænke ploven - og igen, når jeg skal hæve den i den anden ende.

30 funktioner er ganske enkelt ikke nok til at styre min kærreplov, når jeg også skal have liften og et eksternt udtag med til at vende ploven i programmeringen. Dertil kommer, at man normalt gerne vil skifte et gear eller to ned, umiddelbart før man skal hæve ploven.

Jeg måtte på grund af mangel på hukommelse droppe foragerautomatikken til styringen af noget, hvor det ellers ville give meget god mening. Så på det punkt er der plads til forbedringer hos Case IH.

En løsning kunne være at øge den mængde af funktioner, som terminalen kan huske. Men endnu bedre, at den kunne undgå at gemme de i princippet ?tomme funktioner?, som for eksempel kontakten til et hydraulikudtag nærmest bare springer hen over, når jeg fører det fra flydestilling gennem en aktiv funktion, videre til neutral og videre til en ny aktiv funktion, hvor den hæver ploven eller kærre-vognen.

Man kan ikke gemme en foragerautomatik til hver ende af marken. Det ville ellers være en hjælp til at sænke antallet af funktioner i en session. I praksis kan det lade sig gøre at gemme to forskellige sessioner i terminalen, men det er beregnet til, at man kan gemme flere forskellige redskaber, som man så henter frem i en undermenu i systemet, hver gang man ønsker at skifte. Men det er ikke ment til at blive brugt i den her sammenhæng, hvor jeg har brugt mine 30 funktioner på rekordtid.

Bestemt navnet værdigt

Den nye serie Magnum er efter min mening bestemt værdig til at bære det efterhånden legendariske model-navn. Der er mange hestekræfter til rimelige penge, hvilket man bestemt også skal bide mærke i. Et kig på prislisten afslører, at de 390 hestekræfter kan købes fra 1.523.600 kroner. Man kommer dog ikke udenom, at AdBlue-systemet har givet traktoren et hak opad på prisen.

Traktoren rummer flere små finesser, men den rummer også plads til forbedringer.  For eksempel kan jeg godt savne nogle trin på højre side af traktoren, så det er muligt at komme op og klappe højre sidespejl ind. Værktøjskassen er ligeledes placeret højt på højre side af kabinen, hvor den er svær at nå op til.

Traktoren er udstyret med Case IH?s APM, system, hvor traktoren selv kan tilpasse gear og motoromdrejninger til belastningen. Det fungerer fint under transport, men på marken savner jeg, at systemet skifter lidt hurtigere op gennem gearene.

En ganske dejlig ting er det lille håndtag, der er monteret ved trappen til indstigningen til traktoren. Det sidder perfekt og er svært at undvære, når først man er vant til, at det er der.

Får man traktoren leveret med frontlift, skal man være opmærksom på, at det ekstra, eksterne frontudtag er koblet på to rør, der har direkte forbindelse til et udtag bag på traktoren. Udtaget i bag er blot slet ikke et udtag, men i stedet blot to koblinger, hvor man sætter to slanger i fra et af de andre udtag bag på traktoren. Så der følger altså to små slanger med på hver 50 centimeter i købet af den nye traktor. De skal kobles fra et udtag til udtag nummer fire. Og det kan snyde. For i kabinen er der en elektronisk kontakt til udtag nummer fire. Men den har i praksis ingen funktion, når det gælder olie bagud af traktoren. Udtag nummer fire i kabinen styrer i stedet frontliften.

De ekstra slanger er metoden til at få olie frem til det forreste udtag ? og er man ikke klar over dette, kan det godt forvirre i starten. Det optager desuden et af de bagerste udtag, hvis man skal have olie ud til frontliften til at vende en frontmonteret plov.

Køreoplevelsen af den amerikanske traktor er i særdeleshed høj. Det er en traktor, man kan opholde sig rigtig mange timer i. Den virker til at være en stærk, pålidelig og letkørt stortraktor.

Et nærmest uhørt højt produktionstal af Magnum-traktorer har ført til, at traktoren i dag er respekteret og kendt som en solid slider. Det lever Case IH 340 Magnum op til.

Plusser

Indstilling af rat

Affjedring af kabine

Processor i terminal

Håndtag v. indstigning

Lydniveau

Placering af luftfilter

Minusser

Foragerautomatik

Udtag til fronthydraulik

Udsyn til frontlift

Støj fra kølervinge

Værktøjskasse

 

Se mange flere billeder fra testen på Maskinbladet.dk

Tryk på billedet, eller HER, for at se testfilmen fra PowerGear

 

NyhedsarkivNyhedsarkiv

Husk at besøge for nyhedsarkiv for nyheder af ældre dato...

Gå til nyhedsarkivet