RTK og Rapid på Spøttrup Svineproduktion

04 Juli 2010

RTK og Rapid på Spøttrup Svineproduktion

Søren Bak Andersen, 33 år, er en moderne landmand der er målrettet og bevidst om kvalitet – derfor kører han med Väderstad Rapid, samt CaseIH RTK – og med succes
Søren Bak Andersen, Spøttrup Svineproduktion foran gårdens såsæt på en travl forårs aften i 2010

Det er et imponerende foretagen Søren Bak Andersen fra Spøttrup har gang i. Efter hans far og mor, Tage og Lis Andersen i 1975 købte ejendommen på Spøttrup Mark nr. 7, er næste generation nu i dag klar til at overtage med fornyet kræfter – og det må man sige, der i bogstaveligste forstand er sket.

Søren og Jane Andersen har for et par år siden afsluttet et større byggeprojekt på naboejendommen til Spøttrup Mark nr. 7. Derved kommer den nye produktion til at omfattende en soholdsbesætning på 1100 søer med produktion af 35.000 smågrise. Der hører ialt 300 ha med til ejendommene, og der dyrkes yderligere 100 ha for en lokal svineproducent. Markplanen dækker derfor 400 ha, der dyrkes konventionel med raps, hvede, triticale samt byg, hvor alt korn opfodres, mens vinterrapsen sælges.

Såsættet fra Spøttrup Svineproduktion - CaseIH Puma 210 med RTK og Väderstad Rapid 400C

Maskinparken indeholder tre røde CaseIH traktor, en CaseIH MX 120 med frontlæsser, en CaseIH Puma 180 Multicontroller samt CaseIH Puma 210 Multicontroller. Sidste nævnte er udstyret med RTK styring fra CaseIH, og således sår Søren Bak Andersen, alt jorden til med autostyringen. Systemet køre nu på 2. sæson – uden ”slinger i valsen”.

Puma Multicontroller – mange muligheder

”Komforten i Puma’en er helt i superligaen” slår Søren Bak Andersen fast, mens han banker skoene af for jord på trinene på vej op til kabinen, sætter skoene på ’dørmåtten’ og træder ind på gulvtæppet i strømpefødder, jo Søren Bak Andersen passer godt på sine sager, og man kan se, at han nyder den store orden der hersker i traktoren - inde som ude.

”Jeg syntes rigtig godt om højrearmlæn, hvor langt de fleste funktioner er placeret” fortæller Søren, og forsætter: ”Det er rart med de forskellige måder, at betjene traktoren på – her i armlænet har jeg eksempelvis også retningsskiftet af traktorerne, på den måde er jeg fri for at bruge venstre hånd til dette på vendegearet, som sidder til venstre for rattet”

Et billede af det uundværlige højrearmlæn i Søren Bak Andersens CaseIH Puma 210
”Den gode affjedring af foraksel og førerhus gør arbejdsdagen til en leg, og det lave lydniveau er også et stort plus” slår Søren Bak Andersen fast, mens han vender i forageret, og slår autostyringen til, og traktoren overtager styringen ned over stykket.
Godt tilfreds med autostyringen RTK
Søren Bak Andersen har valgt at investere i autostyringen RTK fra CaseIH, med 2 cms nøjagtighed.
”Jeg har haft store forventninger til systemet, og det har levet fuldt op til forventningerne” konstatere Søren Bak Andersen.
Det er såningen af vårbyg der er på dagens program, og sorten her er Fairtrials. Udsåsmængde ligger på 150 kg/ha, og der placeres samtidigt 250 kg/ha gødning med Väderstad såmaskinen.
Søren Bak Andersen, har lagt alle sine marker ind på et markkort i AFS Pro 600 skærmen som er placeret til højre i kabinen. Dette betyder også, at det er faste kørespor, som Søren Bak Andersen køre i år efter år på sine stykker – og det kræver et solidt autostyringens anlæg for at kunne leve op til disse krav.
”Som vi kan se, så vider sporene ikke en eneste cm, fra da stykket blev sået sidste år” fortæller Søren Bak Andersen, mens traktoren selv styr til modsatte ende af marken, i snorlige spor, som både passer efter markøren samt autostyringen.
Autostyringen, styres af den store 26,4 cm farve touch screen AFS Pro 600 skærmen. Skærmen kan virke stor, og synes at tage meget udsyn fra føreren, men som Søren Bak Andersen udtrykker det: ”Jeg kan rigtig godt lide den lidt større AFS Pro 600 skærm, frem for den mindre AFS Pro 300 skærm, som jo kan sættes forenden af armlænet i de nyere Pumaer, da man her tydeligere kan holde øje med de mange informationer, der bliver vist på skærmen".
Søren Bak Andersen i førerkabinen på CaseIH Puma 210 med Väderstad Rapid såmaskine
Økonomisk fordel ved CaseIH RTK
”Det er maskinstationen der kører gyllen ud for os, så det sker med stort og tungt grej, som har godt af at køre i de samme plejespor år efter år, og vi kan faktisk se, at der er større udbytte, ved at lede al trafik ind i samme plejespor, som jo ikke altid vil ligge helt samme sted år efter år, hvis der sås med manuelstyring” forklare Søren Bak Andersen, der således kan se en økonomisk fordel ved CaseIH’s autostyringen.
”Desuden har vi reduceret vores maskinomkostninger med systemet, da vi køre 100 procent effektivt hele tiden” konstatere Søren Bak Andersen, og bemærker, at han også kan mærke på sig selv, at man bliver aflastet fra krævende koncentration, når traktoren selv styrer i snorlige spor, og der kan gives større koncentration om såmaskinens indstillinger, således den køre 100 procent effektivt hele tiden.
”Så kan jeg koncentrere mig om såmaskinen, og på den måde har jeg faktisk hævet effektivitet med 10 til 15 procent stærkere fremkørsel” anslår Søren Bak Andersen, mens Puma’en og Väderstad maskinen vender rundt i forageret endnu engang, og gør klar til endnu et træk.
Snorlige spor med RTK – og præcis såning med Rapid
Kvalitets såning med Rapid
Heller ikke med så-grejet går Søren Bak Andersen på kompromis med kvaliteten – derfor har han investeret i en Väderstad Rapid 400C XL med mulighed for placering af gødning.
”Det er virkelig kram, man har med at gøre, når man arbejder med Väderstad” slår Søren Bak Andersen fast, ”Jeg er rigtig godt tilfreds med såmaskinen, og dens mange muligheder, blandt andet placering af gødning, er et stort guldkorn ved såarbejdet".
Da vi besøgte Søren Bak Andersen placeret han 250 kg Svovlsureammoniak 21-24 sammen med de 150 kg Fairtrials vårbyg pr. ha.
”At såmaskinen er bygget op med mekanisk udsåning af både korn og gødning og ikke luft gør, at specielt gødningen ikke nødvendigvis behøver at have den bedste kvalitet for at komme rigtigt i jorden – det skal straks være af en finere kvalitet for at blive suget ud med luft til skærene, eller spredt med gødningsspreder” fortæller Søren Bak Andersen
Her ses rørene, som gødningen bliver ført ned til skærene med
Svært at spore slid
Søren Bak Andersen, har valgt at få udstyret sin Väderstad Rapid med Disc-system som forarbejdning, før såskærene. Virkningsgraden på systemet kan naturligvis indstilles fra førerkabinen løbende under arbejdet. Disc-systemet er nok det mest fleksible bearbejdnings redskab der kan vælges til Väderstad Rapid, og består af to rækker skiveskær med en diameter på 410 mm. Skiveskærene skære godt igennem både hårde knolde og stiv jord, så det er derfor skabt til jorden i Salling, der overvejende ligger i den høje ende af JB skalaen.
Søren Bak Andersen, foran Disc-systemet på hans Väderstad Rapid 400C
Bag de to rækker Disc-skær sidder der en række Crossboard tænder, der planerer overfladen og knudser knoldene, inden kornet og gødningen placeres.
Disc-skærene er svagt hvælvede, hvilket gør, at de er utrolig hårde at slide ned. Ydermere er skiverne udført i specielhærdet stål og sejt for maksimal slidstyrke. Stålet kaldes V55 – V for Väderstad og 55 for hårdheden i HRC (Rockwell hårdhed) som er den internationale måleskala for hårdhed. 55 er en høj værdi, og en tommelfinger regel ved Väderstad V55-skiveskær er, at de holder dobbelt så længe som normale tidligere skiveskær af traditionelt materialer. Dette gør også, at vedligeholdes niveauet er på et absolut minimumniveau. Alt dette, kan dog se meget godt ud på et papir – spørgsmålet er hvordan det fungere i virkelighedens praktiske verden.
Til dette spørgsmål kommer Søren Bak Andersens svare prompte: ”Vedligeholdelse på min Väderstad Rapid er på et absolut minimum niveau! Såmaskinen har nu knap tilsået 700 ha, og man kan ikke se skiveskærene er slidt på nogen måder overhovedet” forklare Søren Bak Andersen.
Når skærene begynder med at blive slidt, vil det ikke kunne mærkes på arbejdet. Skærene er nemlig svagt hvælvede, således der altid vil være den korrekte ”angrebsvinkel” i jorden - uanset slidtage.
Pilene viser her det næsten uopslidelige gummiophænget over skærene på Rapid-såmaskinerne.
Foruden skærenes minimal slidtage, er den stærke gummiaffjedring-ophænget også værd at nævne. Den næsten uopslidelige gummiaffjedring absorberer stød og slag fra skærene, og er en af hemmelighederne bag Rapid-såmaskinens hårdførhed over for sten. Dette gør også, at levetiden på lejer og skærenes levetid øges betydeligt. Samtidig giver de maskinen en rolig arbejdsgang trods ujævnheder, og er med til at frøplaceringen er perfekt, selv ved høje hastigheder. Väderstad er så sikker i deres sag, at de til sæson 2010 giver hele 500 ha garanti på lejer for såskærene pr. meter – f.eks. ved køb af ny 4 meter Rapid giver en garanti på 2000 ha!
Se brochuren for Väderstad Rapid HER
Da vi besøgte Søren Bak Andersen, havde hans CaseIH Puma 180 gang i pløjningen af samme stykke, med gårdens 7 furet Lemken vendeplov. Søren Bak Andersen dyrker de 400 ha jord med overvejende pløjning forud for såning.
Den lokale turistseværdighed – Spøttrup Borg
Spøttrup Svineproduktion – set fra sydvest

NyhedsarkivNyhedsarkiv

Husk at besøge for nyhedsarkiv for nyheder af ældre dato...

Gå til nyhedsarkivet